Juleløber med hurtighjørner


Til Juleløberen skal du bruge forskellige mønstrede stoffer og et stof til stjerner.
Stofferne skæres ud i den størrelse, du har lyst til. Jeg har skåret mine 3,5 inch. Mine firkanter bliver, når de er syet, 3 inch. De små firkanter til hjørnerne skæres i halv størrelse af de store plus sømrum. I mit tilfælde 1,5 inch plus 0,5 inch ialt 2 inch. 

Et eks i cm: Hvis du har lyst til 10 cm store firkanter, når de er syet, skal du skære de store firkanter 11,5 cm. De små firkanter til hjørnerne skal du skære 6,5 cm. Det er halvdelen af 10 cm, som er  5 cm, og til de 5 cm skal du lægge sømrum på 1,5 cm – altså 6,5 cm.

Til en stjerneblok skal du bruge 8 store kvadrater af mønstrede stoffer samt 1 stort og 8 små lyse kvadrater.

Marker diagonalen på den lille firkant på bagsiden.


Læg den lille firkant ret mod ret i hjørnet på en af de store firkanter.


Sy på stregen eller på den side af stregen som vender ud mod hjørnet.


Skær hjørnet af. Husk sømrum.


Vend hjørnet om. Det var den ene side.


Den anden side sys, skæres og vendes på samme måde.

Til en stjerne skal du bruge fire firkanter af denne type.