Æske beklædt med stof

Der skal bruges:

Pap til æske

Yderstof til låg og bund (50 x 110 cm minimum) Du skal være opmærksom på at hvis du vælger motivstof, så kommer motivet til at vende på hovedet på den ene side.

Æskestof til selve æsken, æskebund og inderlåg (60 x 110 cm minimum)

Tyndt mellemvlies (med eller uden lim), ikke nødvendigt – men godt, hvis du har lyst til, at æsken skal være lidt blød at røre ved

4 metalhjørner

Malertape, bogbinderlim, pensel, lille malerrulle m malerbakke, fugtig klud, tålmodighed og godt humør

 
Find papstykkerne: 1 stk. A, 2 stk. B og 2 stk. C

 

Du skal bruge malertape og bogbinderlim, der er rørt op med vand, så det bliver lidt lettere at fordele. Kom lim på den ene side af bunden, sæt den første side B fast. Støt siden med malertape. Sæt den modsatte side B på, på samme måde. På de to sidste sider C kommer du lim langs de tre kanter, sæt siden på bunden og udenpå de to B stykker, og støt det hele med malertape.


Find papstykkerne: 1 stk. E og 2 stk. D


Skær et stykke stof på 38 x 80 cm til ydersiden af låg og bund, skær vlies på 32 x 41,5 cm. Stryg eller lim vliesen på stoffet.


Kom lim på papstykkerne og placer den som vist på billedet. Husk afstand mellem de tre stykker. Afstanden skal være, så du kan få et stykke pap ned imellem.

Skær en strimmel på 31 x 5 cm.


Klip hjørnerne af.


Lim siderne ind over pappet. Pres stoffet ned mellem papstykkerne, som vist på billedet.

Lim de to korte sider ind på pappet. Lim strimlen over det ene mellemrum. Find de 4 metalhjørner.


Sæt hjørner på. Brug en hammer til forsigtigt at slå dem fast med. Hjørnerne bliver nemt skæve.

Nu skal selve æsken beklædes. Fjern malertapen og lim vlies på de tre sider af æsken, hvis du vil have vlies. Skær to strimler æskestof 1.: 20 x 97 cm 2.: 20 x 31 cm.


Lim det lange stykke æskestof på de tre sider, hvor der er vlies. Det er nemmest at lime på æsken en side af gangen.

Vær opmærksom på at få stoffet placeret, så det kan nå helt ned i bunden af æsken og samtidig nå om på æskens underside.


Lim stoffet til bunden, ordn hjørnerne, så de ikke fylder. 


Klip op til hjørnerne, og lim en side på af gangen. Vær omhyggelig med at glatte stoffet ud.


Lim den sidste side på. Stoffet på billedet er for stort!


Den beklædte æske. 


Skær stof til æskens bund

Skær vlies til bunden, gerne så stort, så den kan nå rundt om siderne. Husk at tjekke, at der er plads til det hele, før du limer.

Lim stof og vlies fast på bunden. Bøj siderne om på bagsiden og lim det fast.

Lim bunden fast nede i æsken.


Find papstykket F. Skær stof til lågets underside ca 35 x 35 cm. Lim det fast til lågets underside.

Lim æsken fast til omslaget. Den skal stå ca midt på siden, dog tættest på bagkanten – ca 2-3 mm fra rillen. Luk æsken, før du limer fast, og se, om det ser fornuftigt ud.


Lim lågets underside fast til låget.


Lim ryggen fast til æsken.

Æsken er færdig. Den skal lige have lov til at tørre.

Så er de klar til brug.